Gut soda og kombucha: Hvad er der egentlig i dåsen?

Bobler med en ny fortælling

Sodavanden har fået nye ord på etiketten. Gut. Fibre. Fermenteret. Ord, der inviterer os til at tænke på indholdet på en anden måde. Men hvad betyder de egentlig — og hvor forskellige er drikkene?

Herhjemme har nye sodavandsbrands sluttet sig til kombuchaproducenter, der har brygget i årevis. Vi tager et kig på fire danske eksempler. Ikke som en smagstest, men som en lille guide til det, der gemmer sig bag navnene.

Gut It — fibre i sodavanden

Gut It er skabt af Julie Teglhus, Gitte Poulsen Meyland-Smith og Caroline Bergman Hansen. Julie beskriver selv drikken som en funktionel sodavand med præbiotiske fibre. De præsenterede smage er hindbær, hyldeblomst og lemon-lime. [1]

Her er pointen tilsatte fibre. Det gør Gut It til en anden type drik end kombucha: præbiotiske fibre og en fermenteret drik er ikke det samme. For at forstå fiberbidraget skal man se på både fibertypen og gram fibre i hele dåsen.

Læsk — fermenteret te siden 2016

Læsk har arbejdet med kombucha siden 2016. Producenten brygger på te med økologiske ingredienser og traditionel fermentering i Svinninge. Læsk beskriver sin kultur som levende og aktiv i den færdige drik. [2]

Det er altså te og fermentering, der er udgangspunktet. Den lette syrlighed er en del af kombuchaens karakter. Levende kulturer er interessante, men deres tilstedeværelse er ikke i sig selv dokumentation for en bestemt effekt på tarm eller hud.

Raw Culture — dansk kombucha

Raw Culture præsenterer sin kombucha med fokus på naturlige, økologiske ingredienser og håndbrygning fra bunden. [3]

Brandet er endnu et eksempel på, at danske fermenterede drikke har været her længe før den aktuelle interesse for gut soda. Når du sammenligner kombuchaer, er det værd at se på den enkelte variants ingredienser, sukkerindhold og oplysninger om kulturer og opbevaring. Navnet kombucha fortæller ikke hele historien.

Good Sodas — fermentering med sodavandssmag

Good Sodas blev grundlagt i 2022. Det danske brand kombinerer fermentering med økologiske frugter, planter og urter og har blandt andet cola-, citron- og appelsinvarianter. [4–5]

Det er et eksempel på, at fermentering også kan bruges til at skabe en drik, der smagsmæssigt lægger sig tættere på klassisk sodavand. Fermenteret beskriver en fremstillingsproces. Det fortæller ikke alene, om der er levende mikroorganismer i den færdige flaske.

Fire navne, tre forskellige idéer

GUT IT: Sodavand med tilsatte præbiotiske fibre.
LÆSK: Kombucha brygget på te; producenten oplyser levende kultur.
RAW CULTURE: Økologisk, håndbrygget kombucha.
GOOD SODAS: Fermenterede sodavand med blandt andet klassiske sodavandssmage.

Det er den forskel, der er interessant: hvad der er tilsat, hvordan drikken er lavet, og hvad der faktisk er tilbage i det færdige produkt.

Vend dåsen, før du vælger

FIBRE: Hvilken type er brugt, og hvor mange gram giver en hel dåse?
SUKKER: Sammenlign gram pr. 100 ml, så forskellige dåsestørrelser ikke snyder.
KULTURER: Oplyser producenten levende mikroorganismer, stammer og mængder — eller blot fermentering?
SMAG OG TOLERANCE: Hvad kan du lide, og hvad føles rart i din mave? Fibre og kulsyre kan give mere luft hos nogle. [6]

At en drik har mindre sukker, fibre eller levende kulturer, er tre forskellige oplysninger. De bør ikke samles til ét løfte om, at den giver bedre hud.

En lille mavefornemmelse til sidst

Der er plads til at være nysgerrig på de nye bobler. Prøv en smag, læs etiketten, og find ud af, hvad du faktisk nyder. En drik kan være et hyggeligt valg i hverdagen, mens varieret mad fortsat har sin egen plads.

Vil du forstå forbindelsen til huden? Udforsk flere artikler om hud og næring i INSPIRE

Bliv lidt klogere

• TEAM DR JOSEPH: Har din hud brug for mere – eller bedre valg?

Udforsk flere artikler i INSPIRE